Indkøbskurven
0 vare(r) i kurven
I alt:
0,00 DKK
Vis kurven
ForsideNyhederButik/kontaktNyhedsbrevDet SkerStrikkecaféUgens Tilbud

LØRDAG D. 18/11 2017:
JOSEFINE BJØRN KNUDSEN BESØGER GADESTRIK FRA KL. 11 - 13:
KOM IND OG BLIVE INSPIRERET AF HENDES HÆKLEDE SMÅ DYR MM, OG HENDES HÆKLEBØGER KAN DU FÅ SIGNERET.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

TORSDAG D. 30/11 2017:
Hej Strikkekunstnere

I torsdags 2. nov. afholdt vi SkævTorsdags-strikkecaféen på Museum Jorn.
Og hvorfor nu det?

Jow, Museum Jorn holder en museumsnat, 'NATTEFESTEN', torsdag d. 30. november 2017.
Det er fra kl. 17 - 24.
- og GadeStrik har lovet at bidrage til aftenhyggen i form af strikkerier. I torsdags holdt deltagerne på caféen derfor brainstorming på idéen.


OG NU har jeg brug for jer!



FØRST - en masse info:

Vi skal have udsmykket nogle
lygtepæle og pullerter med strikkegrafitti til den dag. 
Alle I strikkere har sikkert nogle garnrester liggende, som I kan bruge til formålet, eller nogle strikkeprøver som der kan arbejdes videre på.
ALT kan bruges - akryl, uld, blandinger, tykt, tyndt - hvad som helst 

Der må også gerne hækles...
Hvis I ikke har spor garn, så laver jeg en kurv i butikken med blandet godt, som man kan komme og hente fra - forudsat at det bruges til formålet, altså :-)


Det I strikker/hækler skal helst være ret spraglet, og meget gerne i forskellige mønstre. F.eks perlestrik, glatstrik, striber, hulmønstre, på kryds, på tværs osv. Tykke garner må gerne være strikket i samme stykke strik, hvor der er tyndere garner...

Blot er der nogle mål og deadlines som SKAL overholdes (forklaring følger længere nede, under punkt A, B osv.)

Man kan jo også f.eks gå sammen med nogle andre og tilsammen kreere flere dele 'kunst', så I sammen laver strik til en hel lygtepæl. (Se igen under punkterne A - F.)

Kig på billederne og bliv inspireret.

PÅ selve museumsnatten har vi også brug for folk der kan sidde og strikke på museet.
Og tænk ...
- vi får lov at sidde i det rum, hvor Asger Jorns pragtfulde billedtæppe: 'Den lange Rejse' hænger!

Der bliver sat stole og lamper frem til os.
- men har du selv et rundt-om-halsen-strikkelys, så tag det med - for belysningen i rummet er meget dæmpet, (er bange for at pandelamper måske vil blænde sidemanden, men det kan jo komme an på en prøve). Jeg sælger disse strikkelys i butikken. 

Vi laver en rød tråd, som fører gennem museet og om til hvor vi sidder, så kan de besøgende nemt finde os.

 

Klik HER for at se billedtæppet, og Museets 'det sker' -kalender.
- scroll ned til d. 30.nov.


Jeg har også brug for en nogle folk, som vil hjælpe med at få strikkeriet syet på plads på selve dagen, 'Nattefesten'. Det bliver formentligt onsdag d. 29. nov. i dagtimerne. 
Det skal lige aftales nærmere med museet.
 

Alt det ovennævnte var info'en - nu kommer det praktiske:


A. På alt det strikkede må de to ydermasker i hver side meget gerne strikkes ret på alle pinde, det letter sammensyningen.
B. Hækler du, gælder ovennævnte selvfølgelig ikke :-)
C. Lad alle 'gode' tråd-ender hænge, dvs hæft ikke de ender vi kan bruge til at sy sammen med, både på langs og på tværs. Enderne skal derfor helst være mindst 30-40 cm lange.
​D. Når du vælger, hvad du gerne vil strikke, så tilmeld dig på mail: info@gadestrik.dk og skriv dit: Navn, telefonnummer og hvilken del, du gerne vil strikke ét stykke/én del af, eller vil du måske  strikke to dele?.
(Skriv fx: 1 del til nr 2 Pullert, Pia Piasen, telefon XXXXXXXX)
Please, please, vær omhyggelig med din tilmelding, så jeg ikke skal skrive tilbage til alt for mange, for at forstå det ordentligt.

EDu får en svarmail fra mig hurtigst muligt, når jeg har styr på fordelingen.
F. Alt skal være afleveret i GadeStrik senest torsdag d. 23. nov.
(den dato kan måske godt skubbes lidt tættere på Nattefesten?)
 

Vælg mellem følgende:
1. Lygtepæl: Du skal strikke/hækle i 18-19 cm's bredde og 40 cm's højde (her skal bruges ialt 10 dele, 5 dele til hver lygtepæl)

2. Pullert: Juhu, her må strikkes rundt på rundpind (ell. hækles rundt): Omkreds: 68-69 cm, og højde: ca 50 cm (her skal strikkes 4 pullertrør ialt)

3. Rød tråd: Her skal hækles en laaaang rød snor og ALLE røde farver kan bruges. Det vil være meget flot hvis der er alt fra bordeaux til pink i den færdige lange snor. Du kan nøjes med luftmasker, hvis garnet er tykt eller lagt dobbelt, ellers hækl en række fm f.eks. Der er frit slag, men snoren skal helst ikke være meget tykkere end 1 cm.
(mindst 4 meter pr deltager, meget gerne længere)

4.  Du strikker med: Hvis du vil være med til at sidde og strikke på museet på selve aftenen - så skriv til mig på: info@gadestrik, dit navn, tlf.nr og ordene: jeg strikker med. (du bestemmer selv om du kommer 2 eller f.eks 5 timer)

Iøvrigt - der er gratis adgang for alle på Museum Jorn, netop til Museumsnatten, og caféen sælger små fine retter, kaffe m.m.!
Museets adr.: Gudenåvej 7-9, 8600 Silkeborg

Mange kunsthilsener
Gitte/GadeStrik.dk