Indkøbskurven
0 vare(r) i kurven
I alt:
0,00 DKK
Vis kurven
ForsideNyhederButik/kontaktNyhedsbrevWorkshopsStrikkecaféUgens Tilbud
Handelsvilkår

Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra GadeStrik.dk.

Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem dig som køber og GadeStrik.dk. 

Leveringstidspunkt:
Bestillinger, som er indgået inden kl ca. 15.30 på hverdage, bliver normalt afsendt samme dag - altid med almindelig post (det der før hed B-post). Bestillinger modtaget efter kl ca 15.30 fredag, lørdag og søndag bliver normalt postet efterfølgende mandag. Beregn derfor op til ca. 5 dages leveringstid, dette alene pga. PostNord's længere leveringstid efter 1/7 2016.
Vi tager forbehold for udsolgte varer og fejl på hjemmesiden.

Hvis du har spørgsmål til leverancen fra GadeStrik.dk, prøver vi gerne efter bedste evne, at svare, hjælpe og vejlede.

Pris og levering:
Forsendelsen af varen sker med PostDanmark.
Alle priser er inkl. moms, medmindre andet er udtrykkeligt angivet.
Når man betaler med betalingskort (Dankort, Visa Master osv) kræver Nets et lille betalingsgebyr - det bliver tillagt prisen.
For forsendelses-omkostninger/porto opkræver vi 35 kr. medmindre du køber for mere end 480 kr - så leverer vi portofrit i Danmark (fri porto gælder dog ikke udsalgs- eller tilbudsvarer).
Køber du noget 'småt' som kan være i en A4 eller A5 kuvert og som ialt vejer mindre end 50/100 g - tillægger webshoppen automatisk 35 kr, MEN vi
 hæver manuelt kun 8 kr/16 kr i porto.
For leverancer i resten af Europa inkl. Færøerne og Grønland opkræver vi som hovedregel 50 kr i porto uanset ordrestørrelse. GadeStrik.dk forbeholder sig dog retten til ændre porto-beløbet vedr. leverancer udenfor Danmark ved særligt tunge eller på anden vis krævende bestillinger. 
Du kan betale med diverse betalingskort (se øverst på websidens forside) eller du kan bestille varer på vegne af en offentlig instans og indtaste EAN-nummeret. Vi tilsender efterfølgende en elektronisk faktura.
Levering af varer fra GadeStrik.dk anses for sket, når forbrugeren har fået varen udleveret.

GadeStrik.dk indestår for, at varerne opfylder kravene til CE-mærkning.

Risikoen for varerne:
Risikoen for varer købt af GadeStrik.dk overgår til dig, som forbruger, på leveringstidspunktet.
Reklamation:
Eventuelle fejl eller mangler ved levering fra GadeStrik.dk, skal påberåbes i rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen. Det er din pligt at angive og på forlangende vise, hvordan fejlen eller manglen ytrer sig.
Vi beder dig om, hvis du opdager en fejl, hurtigst muligt at rette henvendelse til GadeStrik.dk.
Der er som udgangspunkt 2 års reklamationsret.

Fortrydelsesret:
GadeStrik.dk yder 14 dages fortrydelsesret, gældende fra den dag du modtager dine varer. 

Du har pligt til at returnere varen i forsvarlig emballage og i væsentligt samme stand, mængde og i den originale indpakning, som den er modtaget.
Du skal selv afholde de omkostninger, der er forbundet med at returnere varen. Vi anbefaler at du sender det som pakkepost med Post Danmark, da pakken derved kan spores.
Hvis vi (GadeStrik.dk) ved en fejl har leveret noget forkert til dig, noget andet end det du bestilte og det tydeligt fremgår af bestillingssedlen, - så betaler vi selvfølgelig for returportoen.

Vedr. Workshops.
Du er først sikret en plads til en workshop, når du har betalt billetten.
Hvis du senere må melde afbud, får du hele billetprisen refunderet op til en uge før workshop-datoen. Melder du først afbud 7 - 1 dag før workshoppen  bliver halvdelen af  billetprisen refunderet. Melder du afbud indenfor de sidste 24 timer - eller udebliver, så refunderes ingenting.